Archive for juli, 2011

Personligt hjem

lørdag, juli 30th, 2011

Der er rigtigt mange kvinder, der godt kan lide at købe lidt nyt brugskunst eller nips en gang imellem – bare for at peppe hjemmet en smule op. Desværre er der også mange kvinder, der tror at brugskunst, hvis bare det er dyrt nok, også er en garanti for at hjemmet udstråler det, de gerne vil have det til. Men man kan altså hverken købe sig til god stil eller hjemlig hygge, og bare fordi man bruger en masse penge på forskelligt brugskunst betyder det desværre ikke at gæster vil opfatte ens hjem som helt fantastisk. Tværtimod, så skal hjemlig hygge og god personlig stil komme indefra. Man skal ikke falde i svime over boligmagasinernes brug af brugskunst, men snarere gøre sig klart hvad man selv og ens familie er for nogle mennesker og så være tro overfor det. Hvis I rejser meget, så pynt med lidt autentiske souvenirs eller feriebilleder. Hvis I elsker film, så hæng filmplakater op. Det handler i virkeligheden om at lade sin personlighed komme til udtryk i hjemmet. Det er netop de hjem hvor man tænker “Hold da op, det er lige dem!”, der imponerer os andre – ikke dyrt indkøbt nips og brugskunst.